Adfærdskonsultation og rådgivning om adfærd
 
 Det er dejligt at leve sammen med en hund, men nogle gange vil man gerne vide mere om, hvorfor den opfører sig, som den gør. Og nogle gange opstår adfærd, du som ejer finder problematisk. For eksempel når hunden gør meget, hvis hunden trækker i snoren, hvis hunden er urenlig, er meget angst, er bange for at være alene hjemme eller lignende.
  

Jeg tilbyder rådgivning og adfærdsbehandling af din  hund, hvis du har problemer med den i hverdagen. Desuden svarer jeg gerne på spørgsmål vedrørende undens dagligdags adfærd, hvis der er noget, der undrer dig. 

  

En adfærdskonsultation består typisk i, at jeg besøger dig og din hund hjemme hos jer. Vi taler om jeres problem og om hundens historie, helbred og jeres hverdag sammen. Typisk vil jeg også se på hundens reaktion i forskellige sammenhænge. Mødet slutter med, at jeg introducerer dig til forskellige øvelser, jeg synes, du og din hund skal lave sammen. Vi vil også tale om, hvorledes du kan ændre dine hverdagsrutiner for at afhjælpe problemet. Efter vores møde, der normalt tager ca. 2 timer, skriver jeg et terapiprogram til dig, der omfatter de ting, vi har talt om. Dette sender jeg til dig i løbet af et par dage. Desuden inkluderer konsultationen 2 efterfølgende Skype/telefon opfølgninger af en times varighed.

  

Nogle gange er problemet ikke så stort at det behøver en direkte adfærdskonsultation med et skrevet program. En snak om hundens adfærd og gode råd om at håndtere og ændre hundens adfærd kan være nok. Det er i dette tilfælde jeg vil anbefale at du får rådgivning af mig, enten per Skype/telefon eller ved et besøg. Rådgivning kan også anbefales hvis du blot trænger til en uddybende snak om hvorfor din hund nu engang 'gør som den gør' og gode råd om hvordan du kan give hunden en optimal hverdag mht. aktivering og træning. Rådgivning omfatter ikke et skrevet program eller gratis opfølgning.

  
En adfærdsbehandling af din hund koster 2100 kr. Desuden skal du betale min transport med offentlige transport midler til og fra dit hjem. Rådgivning om adfærd koster 450 kr i timen. Rådgivningen kan enten foregår via Skype/telefon eller i dit hjem. I det sidste tilfælde skal du også betale min transport.
 
Jeg tager på hjemmebesøg i en radius af max 1 times transport (med offentlige transportmidler) fra Gentofte station.

  

Du kan kontakte mig på mail: ayoe.of@gmail.com, eller Telefon:  28996653. 

 

Ayoe Hoff | la22 0pu Ambleside  | Phone: 07547610004 | ayoe.of@gmail.com